Du kan også blive fri og glad
Om du kalder det en positiv bekræftelse, en power sætning eller et mantra er helt ligegyldigt.
Et mantra er en sætning man gentager mange gange indtil man faktisk har overbevist sin hjerne og krop om at det er rigtigt.
En af mine første bekræftelser var: Jeg er en god mor.
På et tidspunkt i mit liv har jeg – ganske ubevidst – besluttet at der er nogle helt særlige regler for hvordan man er en god mor. De ‘regler’ betyder at jeg sætter mine egne behov fuldstændig i baggrunden for at være den helt rigtige mor.
Problemet er bare at når jeg ikke tager hånd om mine behov, så bliver jeg sur og udbrændt og absolut ikke den mor jeg gerne vil være.
Derfor er det vigtigt for mig at få gjort op med de regler og overbevisninger jeg har om at være mor. Der skal være plads til at være mor og mig selv på samme tid.
Vær tålmodig
Som oftest er det ikke muligt at ændre gamle overbevisninger og indgroede vaner ‘over night’, det tager tid og tålmodighed. Der vil være tilbagefald og du vil sikkert opleve modstand fra din hjerne og krop, som i bund og grund hader forandringer. Alene det at ligge sig i den anden side af sengen eller med hovedet i fodenden kan få de fleste til at gå helt i baglås – ikke sandt?
Om det tager 2 eller 225 dage at ændre en gammel overbevisning er meget forskelligt – det ene er ikke mere rigtigt end det andet, det vigtigste er at du træffer en beslutning om at ville forandre og forbedre dit liv.
Det fantastiske er, at hvert eneste øjeblik er det helt rigtige til at foretage den ændring.
Bliv ved
Jeg har selv gået vejen og går den stadig, det positive mantra er altid en del af min hverdag. Hvilket mantra jeg bruger ændrer sig hele tiden efterhånden som jeg udvikler mig.
Jeg tror på at du ved at skrue ned for ”burde” og ”skulle” kan få øje på hvad der er vigtigt for DIG og ikke alle andre. Jeg tror på at du ved at slippe ‘perfektheden’ og kontrollen kan få en meget større frihed og glæde i dit liv.
Kun du kan skabe ægte forandring i dit liv men jeg håber at mine Feel Free armbånd kan hjælpe dig til at gå vejen.
Min personlige erfaring er at hvis jeg ikke selv har overskud og tager mig af mig selv, så kan jeg heller ikke give overskud og kærlighed videre.
Det POKKERS er, at det aldrig rigtig er ‘de andre’ det handler om, det handler om mig.
Det FEDE er, at det aldrig rigtig er ‘de andre’ det handler om, det handler om mig.
Så kan JEG nemlig gøre noget ved det!
Første skridt på vejen er at du begynder at vælge dig selv til og ikke hele tiden sætter dine egne behov og ønsker til side.
og nej……du er IKKE egoistisk fordi du vælger at passe på dig selv – hvordan skal du passe på andre hvis du ikke kan passe på dig selv?
Start med at anerkende dig selv for at du nu tager ansvar og vælger dig selv til.
Hvordan du bedst tager vare på dig selv, det ved kun du. Om det er lidt alene tid hver dag, en gåtur i skoven, at sige nej til endnu en aftale, at slukke telefonen, det kan du mærke hvis du er opmærksom på det.
Det vigtige her er at det bliver rutine for dig at vælge det der er godt for dig. Der er mange gange i løbet af en dag hvor du skal vælge. I det små og i det store – efterhånden vil det blive lettere og lettere at mærke hvilket valg der er det rigtige.
Lær at lytte til din mavefornemmelse og det du synes er rigtigt for dig OGSÅ selvom det ikke lige er det de fleste andre ville gøre. Lyt til dig selv og sørg så for at handle på det – ellers kommer du aldrig videre.
De fleste af os har det rigtig svært ved at være os selv og stå ved den vi er. Om vi er tykke eller tynde, larmende eller stille, fjollede eller seriøse, så har vi alle brug for at være os selv. Vi har brug for at have det godt med os selv og elske os selv med hud og hår og skævheder.
Du er noget helt særligt – ingen anden er som dig – ligesom der ikke findes 2 fingeraftryk der er helt ens findes der heller ikke 2 mennesker der er helt ens.
Bare vær dig ♡♡
Husk: Hvis jeg kan, så kan du også.
Kæmpe kram og møs
Nina